Klubliv
Mere end et spil, et levende fællesskab
I Københavns Bridgeklub er der plads til både den seriøse spiller og dig, der bare har lyst til en hyggelig eftermiddag med kort, kaffe og godt selskab.



Et varmt fællesskab
Vi tager imod nye medlemmer med åbne arme. Du behøver hverken makker eller forkundskaber, vi sørger for, at du føler dig hjemme fra første gang.
Bridge i hjertet af Frederiksberg
Vores klublokale ligger på Nordre Fasanvej på Frederiksberg. Klublivet handler lige så meget om mennesker som om kort.


Medlemmerne fortæller
Stemmer fra klubben
“En af de gode ting ved samværet i Københavns Bridgeklub - og bridgespillet - er kombinationen af hjernetræning, sjov og godt kammeratskab. Jeg glæder mig altid, når jeg er på vej ned i klubben.”
“Som ny i bridgespillet oplever jeg, at bridge er et spil, man kan ha' glæde af på mange niveauer, det er sjovt at lære at spille, det er motiverende at blive bedre - og man behøver ikke kunne så meget for at nyde spillet og samværet.”
“Klubben sætter rammen om sociale aktiviteter og lægger tydeligt vægt på godt samvær og respektfuld klubånd. Vi er her for at ha' det sjovt sammen og for at konkurrere. Jeg synes virkelig, at der kommer mange mennesker her, jeg hygger mig med.”
“Jeg har fået mange både venner og bekendte her, jeg glæder mig til at møde dem over spillet, når jeg kommer i klubben, og i dag mødes vi også uden for klubben til andre arrangementer.”
“Altid god kaffe og te ad libitum til rimelige priser.”
Er du nysgerrig på bridge?
Vi starter nye begynderhold hver måned. Det er gratis at deltage i den første introduktion, ingen makker eller forkundskaber kræves.